| Sociale klausuler |
|
Dalum Landbrugsskole Job på særlige vilkår
Dalum Landbrugsskole ser generelt positivt på ansættelse af personer under det Sociale Kapitel, og i de tilfælde, hvor der er få eller ingen omkostninger forbundet med ansættelsen, kan den umiddelbart iværksættes. Det drejer sig her om: · Jobtræning · Flexjob I de tilfælde, hvor der er udgifter forbundet med ansættelsen: · Skånejob · Servicejob skal de budgetmæssige forudsætninger være på plads, inden etablering af jobbet. Etablering af skånejob medfører en beskeden lønudgift og kan iværksættes inden for igangværende finansår, såfremt budgettet tillader det (besparelser i overarbejde, fratrædelser mv.). Etablering af servicejob skal budgetteres i lighed med øvrige stillinger, da lønudgiften er som ved normale ansættelser Kan også etableres efter naturlig afgang af ordinært ansatte. Generelt for stillinger under det Sociale Kapitel gælder, at de ikke kan etableres i afdelinger, hvor der er afskediget ordinært ansatte i tilsvarende stillinger, men eventuelt i forbindelse med naturlig afgang. For jobtræning gælder, at stillingen indeholder opgaver, der ellers ikke ville blive udført. Flexjob og skånejob kan besættes med udefra kommende eller med allerede ansatte, hvis forudsætninger for arbejde er ændret. Februar 2007 Samarbejdsudvalget på Dalum Landbrugsskole |

