Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65 5260 Odense S
Telefon: 66 13 21 30
LEAN på AØ udd.

LEAN på AgrarØkonom-uddannelsen

Studerende fra Dalum Landbrugsskole skal være LEAN-konsulenter på rigtige landbrug

På det agrarøkonomhold, der begynder 6. februar 2012, bliver LEAN ét af fokusområderne i undervisningen. Det er planen, at de studerende skal arbejde med fuld skala cases, da de skal afprøve deres viden på rigtige ejendomme. De skal faktisk ud at være LEAN-konsulenter, udtaler Hans Jørgen Stougaard, der underviser i strategi på Dalum Landbrugsskoles lederuddannelse.

Indtjeningen i dansk landbrug er for lav

Indtjeningen i landbruget er generelt for lav, siger landbrugslærer Hans Jørgen Stougaard, derfor skal de studerende lære at sætte fokus på det nødvendige. Det er vores opgave som skole at forsyne vores studerende med værktøjer, der kan træne dem i at have fokus på det nødvendige - og det er netop dét, vi kan og vil med LEAN. Træningen skal ikke kun foregå i klasseværelset, men også ude i erhvervet.

Derfor har vi planlagt, at de studerende skal ud i forskellige virksomheder og arbejde som LEAN-konsulenter. På den måde får de praktiske erfaringer, som de kan anvende i deres kommende karriere i landbrugserhvervet.

LEAN er en måde at rationalisere arbejdet på og gøre det til en sport at øge effektiviteten. På skolen har vi allerede øvet os i brugen af LEAN i mindre skala og de erfaringer, vi har, er meget positive. Det falder de studerende let at bruge metoden, da den er meget anvendelsesorienteret.

Underviser Hans Jørgen Stougaard er tovholder på projektet og udtaler: "Lean sætter fokus på at reducere spild - øge effektiviteten - og fjerne alt det, som ikke skaber værdi."

og fortsætter … "det er en metode, som river virksomheden ud af hyggekulturen og skaber en sport omkring det at øge effektiviteten - netop hvad dansk landbrug har brug for."

For at kunne give den bedst mulige undervisning, er Hans Jørgen Stougaard selv i gang med et uddannelsesforløb i LEAN.

Yderligere information:

Underviser Hans Jørgen Stougaard, e-mail: hjs@dalumls.dk, tlf. 26 39 17 47.

 

20110630_aoe.jpg
AØ-holdet 2011