|
Foreningen er en selvstændig Jagtforening, under Danmarks Jægerforbund, som er hjemmehørende på Dalum Landbrugsskole, hvor den betragtes som den mest seriøse forening på skolen.
Foreningens formål er at skabe interesse for jagt og naturpleje, ved blandt andet at arrangere en række arrangementer, som fremmer dette. Arrangementerne er åbne for alle medlemmer samt for studerende på Dalum Landbrugsskole.
Alle nuværende og tidligere elever, studerende og ansatte på Dalum Landbrugsskole kan søge om medlemskab af foreningen. Kontingentet for medlemskab anno 2008, er pt. kr. 90,-.
Ved indmeldelse bliver du samtidig medlem af Danmarks Jægerforbund og skal derfor også betale kontingent til dette. Pris: kr. 380,-
Er du i forvejen medlem af Danmarks Jægerforbund, skal du kun betale kontingent til lokalforeningen.
Foreningens drift
Foreningens drift foretages i det daglige af en bestyrelse. Bestyrelsen er på 7 personer og vælges på foreningens årlige generalforsamling i september måned. Ud af de 7 valgte skal minimum 3 skal have deres daglige gang på Dalum Landbrugsskole.
Økonomi
Foreningen drives primært på baggrund af indtægter fra det årlige kontingent på pt. 90,- kr. pr. medlem. Derudover søges det dog at skabe en indkomst ved at arbejde frivilligt og lade lønnen gå til foreningen samt at skabe aktiviteter, der kan give et lille overskud til foreningen.
Arrangementer
Der vil løbende blive informeret om kommende arrangementer via mail, se evt opslagstavlen ved biblioteket. Knæk & bræk!!
Kære alle jagt / skydeglade mennesker … !
Så starter et nyt jagt år, vi vil prøve at få nogle spændende arrangementer i hus. (Gode idéer er meget velkomne)
Vi har på generalforsamlingen tirsdag den 23 marts. valgt en ny bestyrelse.
Den nye bestyrelse består af:
Formand: Thomas Poulsen
Næstformand: Frank Bergmann Andersen
Kasser: Søren Bjørn Andreassen
Sekretær: Lars Peter Jensen
Suppleanter:
Kristiane Zøllner
Simon Egemose Ludvigsen
Martin Østerby
Her
fra tirsdag den 13. april starter Kærby Mose Skydecenter, som hver
tirsdag har åben med mange forskellige baner. Man er velkommen til at
medbringe egne hagl.
Jagtbane 1 stk. Skeetbane 2 stk. Nordisk trap bane 1 stk.
OL trap bane 1 stk.
Hjemmesiden til skydebanen er:
www.odenseskydecenter.dk
Hvis
man har våben med på skolen skal i henvende jer til mig så vi kan få
det låst ind i skolens to våbenskabe. Der vil være mulighed til at få
låst det ud inden skydning og weekender. Skolen vil ikke se våben på
værelserne.
Dette accepteres ikke.
Med venlig hilsen
Thomas Poulsen Formand
Faste arrangementer:
Jagttegn: Der tilbydes en gang årligt, i Januar jagttegnskursus, med afsluttende jagttegnsprøve
Lerdueskydning: Foreningen arrangerer løbende, gennem foråret lerdueskydning
|
Kontakt: Dalum Landbrugsskole Jagtforeningen Landbrugsvej 65 5260 Odense S Tlf: 66132130
Formand: Thomas Poulsen Tlf. 40 36 55 72
|
|