| International uddannelse |
|
International landbrugsassistent på Dalum Landbrugsskole afd. Korinth. Efter et par år uden internationale forløb starter Dalum Landbrugsskole nu et grundforløb i Dyr, planter og natur for engelsktalende EU borgere. Grundforløbet starter den 3.august 2010 og længden af grundforløbet afhænger af elevens kompetencer. Et 20 ugers grundforløb vil slutte den 18. december 2010. Eleven bliver kompetencevurderet senest indenfor de første 2 skole uger. Uddannelsen til landbrugsassistent varer to år (24 måneder), og for interesserede er det muligt efterfølgende at uddanne sig til landmand. På grundforløbet undervises der i følgende emner: husdyr (kvæg og svin), teknik og værkstedslære, førstehjælp, plantedyrkning, arbejdsmiljø, biologi samt matematik og økonomi. For at få grundforløbsbeviset skal eleven have erhvervet kørekort til enten traktor eller bil. Grundforløbet afsluttes med en grundforløbsprøve, der skal bestås. Al undervisning foregår på engelsk. 1.hovedforløb har en varighed på 16 uger og der undervises i følgende læringsaktiviteter : husdyr, økonomi, plantedyrkning, delprøve 1 og 4, teknik, naturfag, fagengelsk og internationalisering, læring, kommunikation og samarbejde. I forløbet indgår 4 uger med valgfri specialefag, som f.eks. kunne være Husdyr A, hvor der arbejdes i 2 uger med svin eller kvæg. Kost og logi er 550 kroner om måneden. Bogpakken er ca. 1000 kroner på grundforløbet, og der vil være en udgift på 50 kroner om ugen til supplerende materialer. Allerede på grundforløbet er det muligt for eleven at lave en uddannelsesaftale med en læremester, hvorved eleven aflønnes under skoleopholdet. En uddannelsesaftale med en læremester er et krav på 1.hovedforløb. Løn i 1.uddannelsesår er 9.555 kr. / måned indtil 1. marts 2010, som dernæst bliver reguleret. Oplysninger om løn for elever i uddannelses kan findes på www.jordbrugetsuddannelser.dk
Indmeldelse kan ske via skolens hjemmeside www.dalumls.dk og yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Dalum Landbrugsskole tlf: 66132130 eller international studievejleder Ove Gejl Christensen. Tlf: 21421978. Tidligere skolepapirer oversat til engelsk skal afleveres i forbindelse med optagelse. |


